De Jurastuderendes Retshjælp, Odense

Bemærk: Telefonen er åben igen!

Søger du rådgivning?

Såfremt du har brug for juridisk rådgivning, så tøv ikke med at kontakte retshjælpen på retshjaelp@retshjaelp.com.

Du er også velkommen til at ringe til os på (+45) 30 48 38 05. Der henvises her til vores telefoniske åbningstider, som du kan finde i menubjælken ovenfor under punktet kontakt.

Vi glæder os til at kunne hjælpe dig juridisk på vej!

Bemærk: Retshjælpen alene tilbyder skriftlig eller mundtlig vejledning om juridiske spørgsmål. Det betyder, at vi desværre ikke kan hjælpe med at udarbejde dokumenter og lign. Vi kan dog give generel vejledning om udfærdigelse af dokumenter, der kan være behjælpelige til, at man selv kan udfærdige de pågældende dokumenter. Vi fører derfor heller ikke sager for borgere. Du kan læse mere her.

Hvem er vi – kort fortalt?

De Jurastuderendes Retshjælp, Odense er en frivillig forening af jurastuderende. Vores formål er at tilbyde gratis juridisk rådgivning inden for alle grene af juraen. Al rådgivning foregår pr. mail og telefon.

Retshjælpen er med til at sikre, at alle mennesker, uanset økonomiske vilkår og geografisk placering, har mulighed for at få juridisk rådgivning. Ingen sager er for små for os, og vi besvarer både generelle spørgsmål, samt mere konkrete problemstillinger.


//Press for English//